Bedre seniorboliger kan løsne knuden på Aarhus’ boligmarked

I 58 år har Ingeborg Kennebo boet i sin etplansvilla på 130 kvadratmeter i Højbjerg. Haven er stor, og huset ligger tæt på skov og strand.

“Jeg har altid sagt, jeg skal bæres herfra. Men jeg må sande, at jeg ikke kan overkomme lige så meget længere. Så jeg følte, det var rettidig omhu at se mig om efter noget andet,” siger Ingeborg om sin beslutning om at søge lejebolig.

Hun ønsker at blive i det område, hun har boet i stort set hele livet. Der har hun sine ruter, rutiner og netværk.

“Problemet er bare, at der ikke er noget i Højbjerg, man har lyst til at bo i. Det, de bygger herude nu, er i to plan. Og det går jo ikke.”

Ingeborg er et billede på en bredere bevægelse. Ud af de danskere over 60 år, som skiftede bolig i 2024, var det hele 76 procent, der skiftede til en lejebolig.

Der skal være plads til livet

Ingeborgs ønske om at flytte i lejebolig handlede ikke nødvendigvis om, at hun ønskede markant mindre plads. Hun ønskede mindre vedligehold og et liv uden egen have.

Det ønske afspejles også i vores data. De viser, at selv om 66 procent af de boligsøgende seniorer er enlige, er der samlet set størst efterspørgsel på boliger med tre værelser eller mere. 74 procent ønsker altan eller terrasse, 49 procent elevator og 75 procent parkering ved boligen.

“De ældre ønsker ikke at bo i de helt små boliger. De vil have plads til at leve på samme måde, som de altid har gjort – bare med de fordele, der kommer med at leje frem for at eje,” siger Anders Hyldborg, CEO i Data Insights.

Ingeborg fandt så et bofællesskab på Oddervej, hvor hun udelukkende skrev sig op til de 3-værelses lejligheder. Hun ventede et år, før hun blev tilbudt en treværelses lejlighed på 94 kvadratmeter.

“65 kvadratmeter er alt for småt til at rumme det, der nu skal rummes i en almindelig bolig. Havde der ikke været noget passende, så var jeg bare blevet boende.”

I byggeriet er der både 2- og 3-værelses lejligheder, og dem med 2-værelser stod stadig ledige, da hun søgte.

Se det bredere perspektiv

Da Ingeborg satte huset til salg, blev det solgt på to uger.

Ifølge Anders Hyldborg hænger seniorernes boligvalg og -muligheder tæt sammen med presset på ejerboligmarkedet.

“Hvis kommunen vil frigøre de eftertragtede parcelboliger til unge og familier, kan man med fordel skabe gode og attraktive løsninger til de ældre borgere, der gerne vil blive i deres lokalområde, men ikke vil gå på kompromis med plads eller faciliteter.”

Han peger på, at det kræver et bredere blik på byudviklingen.

“Det handler om at se på helhedsbilledet frem for udelukkende at fokusere på at få så mange boliger som muligt ind i et projekt. Hvis man bygger lidt færre, men større og mere attraktive boliger til seniorer, kan man i praksis frigøre parcelhuse til familier. Det vil være med til at lette presset på det aarhusianske boligmarked.”

For Ingeborg var alternativet klart:

“Havde der ikke været noget, der passede, så var jeg blevet. Jeg behøvede ikke nødvendigvis at eje igen, men det var ikke for enhver pris,” siger hun.

Det er netop pointen. Seniorerne vil gerne flytte. Men kun hvis der er noget at flytte ind i.